torsdag den 25. marts 2010

I put the FUN in DYSFUNCTIONAL!


Var i dag pr. sms blevet stillet spørgsmål. Ganske simpelt spørgsmål. Næsten grænsende til ja/nej spørgsmål. Spørgsmål kunne i hvert fald besvares ved max. 5 ord hvis ønskede dette.

Efter at have nået sms 3 i eget svar på besked indså noget. Havde alvorligt handicap på "kort svar" området. Var simpelthen ude af standt til at give simpelt kort svar på besked.

Forstod ikke hvori handicap bundede. Men fandt denne sandhed både interessant OG uomtvistelig. Var simpelthen forbandet på denne måde, og løsning fandtes ej. Verden måtte indse dette, og leve med paragraf-lange svar ved selv simple spørgsmål.


Status; single og skrivetrængende!

onsdag den 24. marts 2010

Højt at flyve, dybt at rode rundt.....


Ville blot via egne erfaringer minde folket om hvorledes liv kunne vende fra succes til fiasko fra øjeblik til andet.

Havde i går vågnet til dejlig musik. Havde haft følelse af velvære og udhvilethed. Var dog kommet anelse sent afsted i skole, men stress lettedes da havde fundet 50'er ved siden af sted hvor havde parkeret cykel. (Ville i øvrigt just påpege hvor utroligt stor mængde glæde lilel ting som at finde 50'er kunne bringe- umådeligt store mængder!!)

Var denne morgen vågnet to timer tidligere end burde, uden at kunne falde i søvn. Var derfor totalt smadret da stod op. Endte igen med at komme sent ud af dør, og på vej på cykel havde formået at sprække bukser, uden at kunen gøre andet end at tage videre op til 7 timer på skole, inden kunne komme hjem og skifte.

Opsummering; fra at finde 50'er til at sprække bukser.

Genialt eksempel på livets hårde sandheder; livet hader dig. Dette var facts folkens!


Status; single, og muligvis med tilnavnet Anton? (hvis læser forstid dette; kudos!)

tirsdag den 23. marts 2010

BONUS!


Alle måtte kende det. At købe en bolle med hvad forventning sagde måtte være chokoladestykker, men som død og pine viste sig at være rosiner.

Denne ultimative skuffelse, dette voldsomme antiklimaks; tænkte alle måtte have været udsat for dette én eller flere gange i liv. Huskede selv mest situation fra barndom. Havde siden da lært at liv var bittert og utilgivende.

Havde derfor været ved bager, uden forhåbninger, og købt bolle. Havde på intet tidspunkt været i tvivl om at denne MÜSLI BOLLE, ud over havreflager og andet müsli stads, gemte rosiner bag små sorte prikker i dej.

Havde taget bid...

Og havde fået mest positive overraskelse i verden!
Verden var vendt på hovedet! Rosiner havde vist sig at være chokolade!

Havde aldrig troet at så lykkeligt et scenario kunne forekomme! Havde været af overbevisning at kosmiske kræfter afholdt dette fra at hænde!


Status; single og trodser skæbnens kolde ironi!

mandag den 22. marts 2010

FIND VILJEN!


Endnu engang var lørdag aften/nat blevet brugt på udskejelser i bymiljø. Havde dog været overraskende ædru tur, hvilket også gjorde at let kunne more sig over andres idioti, og oplpagre materiale til blog. Jubel derover var velkomment!

Havde siddet i bås ved bar, just ved siden af døråbning. Havde da observeret hvorledes trafik gennem denne havde været ganske tynd, gennem hele tidsrum hvor havde siddet ved denne. Indtil pludselignoget gyldent skete; 8 mennesker (mindst) skulle begive sig gennem denne.

Men disse havde tilsyneladende besluttet sig for alle at gøre dette på samme tid. Derfor sås kun enorm menneske masse banke ind i dørkarme, og rikochere tilbage.
Men morskaben var ikke ovre. Folkemængde besluttede sig nemlig, med stærkeste fuldemandslogik, at forsøge taktik igen. Med nøjagtigt samme resultat.
Og nej, tredje gang var ej heller lykkens gang for mængde. På dette stadie var mennesker kommende fra modsat retning gennem dør også kommet til, og gjorde kun morskab endnu større.

Efter et par minutter lykkedes, på mirakuløs vis, mængde at komme gennem dør. Gyldne hemmelighed bag at gå på række lod til at have åbenbaret sig for disse.

Elskede at gære grin med fulde mennesker. Var slet ikke i tvivl om at folk unægteligt gjorde samme med selv når var langt ude i hegnet.


Status; single og ædru... sådan da!

tirsdag den 16. marts 2010

Gastronomisk genistreg..... iiish!


Var på Fleggaards hjemmeside ved at gennemsøge for gode tilbud til forår/sommer udskejelser som konfirmationer, studenterkørsel og fødselsdage. Var der faldet over opskrift som skreg af kreativitet.

"Put en skumbanan i din varme kakao, og du har en varm skumbanan kakao"

Var målløs over det revolutionerende trick! 3 Michellin stjerne til denne nye Chagall af kogekunsten!

Løj meget, var utroligt uimponeret. Plus navnet. Ikke noget med at kalde opskrift innovativt eller fikst navn som "Jungleguf" eller lignende. Blot præcis hvad var. Lamslående...


Status; single og..... uimponeret.

mandag den 15. marts 2010

Kom her uhøflige dreng!


Havde en sen nat ligget i seng og stenet sidste minutter af musikvideo da ventede på andet program skulle starte. Midt i video begyndte tekster at poppe frem på nederste del af skærm. Undredes først, men morede sig så. Grad af morskab kunne kun illustreres ved følgende;

Alt imens Rihanna vred sig på skærm i diverse kostumer syngende "Rude Boys" fløj følgende tekster over skærm;

"Det gjorde nas. Men det blev ikke bedre, som årene gik blev han højere, tyndere, hvidere. Første dag i afgangsklassen- Nu skal vi være schæfere"

og efter en lille pause genoptog den alternative tekstning sig;

"-Bandt de dig ikke og gav dig gummibryster på?
-Ej hvor sødt du kan huske det!
-Sådan en røv tror jeg Gud har. Lød det bøsset?"

Havde da heller aldrig kendt større charme-kvalitet, end en der kunne huske da blev bundet og iført gummi kønsdele.


Status; single, men vældigt underholdt!

torsdag den 11. marts 2010

GourMØG!


Havde aldrig set det komme. Men dog gjorde det alligevel. Havde browset nyhedsside da faldt over artikel;

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/03/11/122230.htm

Kok havde simpelthen tænkt; overskuds kropssekret, dette må kunne udnyttes.

Følte sig små utilpas. Forudså ikke store success for opskrift. Håbede lidt brændende horder ville storme kok's restaurant.


Status; single og kvalm...


mandag den 8. marts 2010

Froken Frost og Snemand Tø


Som foråret trængte sig på, var verden under sne efterhånden begyndt at afdækkes af varmere temperatur.
Verden som var fastfrosset og glemt under hvide dække, stak nu hoved frem. Grønt græs kunne skimtes, og nogle steder dukkede sikkert endda forårsblomst op. Dette havde været tilfælde i egen mormors have.

Havde selv kigget ud i have. Var ikke tilfældet her. Foran eget hus dukkede andre spændende ting frem.
Jo mere sne smeltede, jo flere cultflasker tittede frem fra disses vinterskjul.
Var egentlig okay med udfald af sneens tø-mysterie...
Havde ikke så meget at bruge vintergække til....


Status; single og med bedste have ever....

søndag den 7. marts 2010

Personalized search engine.



Havde skullet søge på Google, og havde indtastet søgestreng i Google toolbar felt. Var dog ikke nået til mere end bogstav 3 før varm glæde spredtes gennem hele krop.

Var nået til "vi s" og så at lille nefaldende fane med forslag til søgestreng ud fra disse simple tre bogstaver havde foreslået "vi skal drikke hele natten lang til den lyse morgen"

Var ikke just hvad søgte men.... Følte at Google egentlig kendte selv ret godt!


Status; yay....

Løgn og latin! Uden løgn... med latin... og så bare omvendt!


Havde gennem grundig forskning nået gennebrud indenfor det oltidshistoriske område. Klassisk historie måtte muligvis omskrives efter denne offentliggørelse. Ville derfor bruge blog til at publicere disse banebrydende opdagelser, thi disse muligvis ville støde mange, og ikke ville kunne vinde anerkendelse i historiske tidsskrifter, thi disse var bange for at indse sandheden!

----------------------------

Sandheden om søndag;

Nye opdagelser efterlader ingen tvivl: Ordet Søndag's oprindelige betydning er netop blevet opdaget. Dette offentliggør Ph.d. M. Hævner, efter sine seneste banebrydende opdagelser.

"Det startede faktisk med at være mere en mavefornemmelse end fakta, men efterhånden som der er blevet gået i dybden og gjort en masse research, er det klart; beviserne er simpelthen stærke nok til at en endelig konklusion kan drages!" udtaler Hævner om sit arbejde med Søndag.

Hævner gjorde sine først antagelser på en ganske almindelig søndag, anno 2010. Herfra har teorien udviklet sig i rasende fart, og er nu blevet til en reel historisk konklusion.

Skriftlige kilder har afsløret den oprindelige betydning af ordet. Søndag betyder på old-latin "lorte tv". At vi i dag i det danske sprog har Ø, et meget ikke-latinsk bogstav, i ordet, er blot en virkning af udviklingen af sproget gennem mange år. Helt frem til 1926 stavedes ordet stadig "Soendach". Dette er meget mere lig den oprindelige stavemåde fra oldtiden; Soendaeche. Direkte oversat betyder ordet "tv er lort", og som vi på nudansk ville sige det; lorte tv.

"Fodarbejdet er i orden, og der ligger et solidt fagligt grundlag af fakta og fysiske beviser til grunde for udlægningen," udtaler Hævner "vi har utallige skriftlige kilder, og det vi ser, er en historie der går igen og igen, og bekræfter vores arbejde!"

Ordets oprindelse er en pudsig størrelse. Skriftlige kilder beskriver hvorledes Soendaeche blev flittigt brugt helt tilbage i det gamle grækenland, og på trods af dets latinske natur, er blevet en integreret del af det oldgræske sprog. Vi kan læse om Platon der med sin indre diskussionspartner Sokrates, diskuterer hvorvidt det bør beskrives Soendaeche, "tv er lort", eller det mildere Loerdaeche, "tv er bras". Dette har giver Hævner videre grundlag for en udvidet ugedags teori.

"Vi ser jo tydeligt at både Soendaeche og Loerdaeche er blevet overbåret til vores generationer, så lige nu lægger udfordringen i at finde hvorvidt alle ugedage har en klassisk betydning. Det er et arbejde jeg ser frem til!"

Indtil videre har Hævner yderligere fundet kilder der tyder på at en anden dag, Moenedaeche, har rødder i det gamle udtryk "Lorte lorte lorte dag...lort!".

"I virkeligheden er livet i dag vel bare en udviklet version af livet i antikken. Vi er stadig mennesker der kæmper med de samme problemer som dengang, og det siger meget om den menneskelige natur!" afslutter Hævner.

Hvad det siger vil Hævner ikke videre uddybe.


-------------------------------


Status; SØNDAG alligevel...