Da studenteruge nu efterhånden lakkede mod ende, og festival sæson for alvor satte i gang, kunne se at måtte i omdrejninger med at afslutte tema serie, så ungdom var beredt til tur ud i verden denne sommer.
Næste skridt på rejse var selve forelskelse.
Når bytte var nedlagt og blevet nogenlunde domesticeret, kunne dette med rette kaldes partner.
Følelse af forelskelse som fremkaldtes af partner bundede endnu en gang i; SURPRISE!! Hjernekemi!
Ved omgang med partner, samtale, syn, berøring, fik hjerne skud af bl.a. dopamin og serotonin, som var nævnt i tidligere indlæg, og norepinephrine. Alle disse påvirkede hjernes bellønningscenter, og krop fik derfor stor tilfredsstillelse ved at omgås partner.
Men som alle nydelser, skabes også en afhængighed. Partnere blev derfor som opiummisbrugere afhængige af hinanden.
De påvirkede nervebaner var samme som de, der var involveret med eksempelvis heroin, og partner blev derfor form for fix.
Dog aftog afhængighed, da forelskelse på normal vis dampede af efter omkring halvanden til tre år.
Som alle andre nydelsesmidler opbyggedes tolerance overfor kemiske virkemidler, og dosis skulle derfor konstant øges for at bibeholde effekt. Når hjerne var vænnet til partner-fix, ville stormfulde forelskelse derfor tage af.
Så var partner måske ikke så fantastisk og omgivet af gyldent ly sog lyserøde hjerter længere, men faktisk til tider også et irritationsmoment, der ikke blev reddet af lykke-fix i belønningscentret. Det var her det blev farligt og trivielt.
Dog skulle dette aldrig afskrække ungdom fra at kaste sig ud i kærlighedens luner! Forelskelse kom og gik, men for de fleste ville the real deal komme ind i billede før eller siden! Så FRYGT EJ! Isolér ej hjerter, men kast i stedet krop ud i sommerkådheden og lev!
Status; single og på vej ud i sommerkådheden.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar